Cry for attention!

Concerning: A slow reading bookworm

English version below

Jeg har altid tænkt mig selv som en dygtig læser. Dygtig til sprog generelt. Jeg har aldrig haft problemer med stavning, og jeg var en af de hurtigste til at lære de svære ord i første klasses dansktimer. Derfor har jeg også altid, per automatik, betragtet mig selv som en hurtig læser. En betragtning, jeg for nylig har måtte tage op til revision.

Mange af det danske bogbloggersamfunds skønne damer studerer til hverdag dansk ved forskellige universiteter i landet, og derfor bliver læsningen også en helt naturligt, og nogle gange tvungen, indlejret del af deres hverdag. Men når jeg hører om årlige læsemål på 200 bøger, står jeg tilbage med et måbende udtryk og åbent gab. 200 om året, det er altså lidt over en halv bog om dagen! Mit Goodreads-mål satte jeg realistisk til 25 bøger i år. Læsning vil jo altid være en individuel beskæftigelse, og vi læser alle forskelligt, optager bøgerne på hver vores måder. Ingen tvivl om at disse læseheste af nogle seje damer har en læsehastighed over gennemsnittet, men deres imponerende fart fik mig alligevel til at genoverveje min egen.

Nu startede jeg med at sige, at jeg altid har betragtet mig selv som en dygtig (og dermed også hurtig) læser. Når jeg lige giver mig selv et øjeblik til at reflektere, falder min tankestrøm tilbage til to uger af ottende klasse, hvor dansktimerne fokuserede på én bestemt træning: Læsehastighed. Vores lærer havde til mål at optimere vores læsehastighed mest muligt (højest sandsynligt som en obligatorisk del af Undervisningsministeriets målsætning for faget), og det gjorde hun ved at introducere forskellige øvelser. Jeg husker det primært som et par yderst frustrerende uger. Klassen var fælles om en bog, ”Intet” af Janne Teller, som jeg syntes var ganske fantastisk! Derfor havde jeg en ambition om at opsluge hvert enkelt af dens ord og ikke misse en eneste detalje. Men det tillod de mange skimmeøvelser og sprinterteknikker desværre ikke. Jeg blev helt modløs, da jeg i en femten-minutters-øvelse havde kastet mig gennem et helt kapitel og ganske vist ladet mine øjne opfange alle ordene, men min hjerne ikke havde taget en eneste betydning til sig.

Jeg kan sagtens læse hurtigt. Sikkert endda ligeså hurtigt som de danskstuderende uni-damer. Men jeg optager altså bare betydningen noget langsommere, en mine øjne genkender ordene, og jeg nægter at glippe det mindste. Jeg fordyber mig og skal ikke snydes for ét eneste ord. Er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg læste rigtig i første omgang, vender jeg gerne tilbage og tjekker efter en gang eller to. En misforståelse kunne jo have potentielt afgørende konsekvenser for historien.

Jeg må indse, at jeg ikke naturligt er en af dem, som hopper fra bog til bog dagligt, så stærkt kommer det bare aldrig til at gå. Vi læser som vi hver især ynder, og jeg skal have det hele med. Hvis konsekvensen er, at når Goodreads spørger mig, hvor meget jeg kan nå igennem i år, kommer mit svar aldrig til at gå over 50, så er det også en virkelighed, jeg sagtens kan lære at leve med. Jeg tror på, at jeg får noget andet med på fordybelseskontoen. Kvali frem for kvanti, så at sige. Sådan vil jeg i hvert fald gerne selv tænke det.

Hvordan foretrækker du at læse?

I have always thought of myself as a skilled reader. Good with language in general. I’ve never had problems with spelling, and I was one of the fastest to learn the difficult words in first-class Danish lessons. Therefore, I have also always, automatically, considered myself to be a fast reader. A view I recently had to take into reconsideration.

Many of the Danish book blogging society’s lovely ladies are studying Danish and literature at various universities in the country, and therefore the reading also becomes a completely natural, and sometimes forced, embedded part of their everyday lives. But when I hear about annual reading goals of 200 books, I am left with a gaping expression and open mouth. 200 per year, that’s slightly more than half a book a day! My Goodreads goals have been set realistically at 25 books this year. Reading will always be an individual activity, and we read all differently, absorb books in our own ways. No doubt that these cool bookworm ladies have a reading speed above average, but nonetheless it got me to rethink my own.

Now, I started out by saying that I have always considered myself as a skilled (and therefore fast) reader. When I just give myself a moment to reflect, my train of thought falls back on two weeks of eighth grade, where Danish lessons focused on one particular practice: Reading speed. Our teacher had the goal to optimize our reading speed as much as possible (most likely as a obligatory part of the Ministry of Education’s objective of the subject), and she did that by introducing different exercises. I remember it primarily as a couple of extremely frustrating weeks. The entire class was reading the same book, “Intet” by Janne Teller, which I thought was quite amazing! Therefore, I had an ambition to engulf each of its words and not miss a single detail. Unfortunately the many skimming exercises and sprinting techniques didn’t allow this. I was quite disheartened when I, within a fifteen-minute exercise, had thrown myself through a whole chapter and surely my eyes had grasped all the words, but my brain hadn’t taken in a single meaning.

I can easily read quickly. Probably even as fast as the Danish student uni-ladies. But I’m simply taking meaning in somewhat slower than mine eyes recognize the words, and I refuse miss the least. I immerse myself and must not be deprived a single word. Am I in doubt whether I read correctly the first time around, I will gladly return and check again a time or two. A misunderstanding could have potentially significant implications for the story.

I must realize that I am not naturally one of those who jump from book to book daily, it will just never go that fast. Each of us read as we like, and I must have it all. If the consequence is that when Goodreads asks me how much I can get through this year, my answer will never be higher than 50, then that’s a reality I can easily learn to live with. I believe that I get something extra on the immersion account. Quali above quanti, so to speak. At least that’s how I’d like to think about it.

How do you prefer to read?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Cry for attention!