Losing my Harry Potter virginity #1: The Philosopher’s Stone

“Harry Potter & The Philosopher’s Stone” af J. K. Rowling. Forlaget Bloomsbury. Udgivet 2013 (først udgivet 1997). På trods af min bogglæde, læste jeg ikke voldsomt mange bøger som barn. Min far ejede store stakke med gamle Basserne-tegneserier og Anders And-blade (fra dengang de kun var fyldt med historier og kostede otte kroner), og jeg måtte gå amok i bunkerne, så længe jeg holdt sorteringen i kronologisk orden (den klarede jeg ikke, apologies far). Derfor blev det ikke til voldsomt meget bogfordybelse, og da alle mine klassekammerater i fællesskab med resten af verden blev tryllebundet af J. K. Rowlings magiske troldmandsunivers, holdt jeg mig til Mort Walkers grønne militærvenner. Jeg har siden levet som Harry Potter-jomfru i skamfuld uvidenhed, indtil...

A tribute to Hugo

Jungledyret er en fuldstændig tryllebindende film, og det vil alle, der har set den uden tvivl vide. Denne 90’er-guldklump kommer jeg nok aldrig til at give slip på. Jeg er vild med børnefilm, og indehaver af et nostalgifølsomt hjerte, og Jungledyret Hugo er uden tvivl en favorit i begge kategorier. Jeg ser gerne filmen en gang eller to om året, og sidste weekend besøgte jeg endnu en gang det efterhånden så velkendte univers. Nu er denne blog jo i udgangspunktet et sted, hvor jeg lader det handle om bøger. Alligevel må jeg nok lade et par indlæg falde uden for rammen nu og da, og netop her har vi at gøre med en film, der har rørt mig dybt og...

Film adaptation: Fifty Shades of Grey

Jeg følte mig som en tilskuer af min egen situation, da jeg trådte ind i det tæt kvindepakkede Dagmar Teater, og et stærkt behov for at påtage mig en ironisk distance sneg sig frem i kroppen. Det gratis Baileysshot og mini-champagnen tog jeg dog gladeligt imod (for vi havde jo faktisk betalt intet mindre end 150 bobs for at deltage i ”girls night premiere”). Men da en sød, ung fyr ved indgangen til biografsalen stod og delte plakater ud til tøserne som strømmede ind, kunne jeg ikke bare tage imod: ”Hvad er der på?”, spurgte jeg. ”Det er en plakat af Christian Grey i bar overkrop”, ”Pfffffff, så tror jeg nok liiige, jeg kan undvære (jeg hører jo faktisk ikke...

R. L. Stevenson: Den ejendommelige sag om Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Indlægget vil indeholde spoilers. Med det sagt, kan ikke forestille mig, at nogen ikke i forvejen skulle kende til denne klassikers overraskelseselement. Hvis det dog er sagen, så løb ud og læs den lige nu. Dit manglende kendskab hertil er en gave. Løb som vinden Bullseye! “Den ejendommelige sag om Dr. Jekyll og Mr. Hyde” af Robert Louis Stevenson. Forlaget Vandkunsten. Udgivet 2009 (først udgivet 1886). Alle (undtagen min søster, åbenbart, som må være fra en anden galakse, idet hendes svar til min konstatering af seneste læste værk var: ”Nå, hvad er det?”) kender til fortællingen om Dr. Jekyll og Mr. Hyde, om de har læst den, set den eller ej. Fordi dette mysterium, som historien er, på fantasifuld vis behandler...

Next read: Horrorstör

Se lige en gang på dette cover, som umiddelbart ligner et IKEA-katalog. Well, it’s not. Se på det igen. Jeg blev væltet bagover af begejstring, da jeg, helt overfladisk, bladrede gennem Grady Hendrix’ moderne horrorroman, da den kom med posten for et par dage siden. Jo, jeg havde hørt, at han var gået rimelig meget all in på bogens koncept, men så gennemført en sag, havde jeg alligevel ikke forventet. Det går helt amokka indvendig! Vi snakker kort over butikken, bestillingssedler, møbelsamlingsmanualer – die ganze Schweinerei. “Something strange is happening at the Orsk furniture superstore in Cleveland, Ohio. Every morning, employees arrive to find broken Kjërring bookshelves, shattered Glans water goblets, and smashed Liripip wardrobes. Sales are down, security cameras reveal nothing,...