Losing my Harry Potter virginity #2: The Chamber of Secrets

Breaking unknown territory: Graphic novel

English version below

Udover de store mængder Basserne og Anders And-blade jeg har læst i min barndom, har tegneserier aldrig lige sagt mig noget. Så Sheldon er jeg slet ikke. Indtil jeg for nylig besøgte butikken Faraos Cigarer i indre by, som (hvis du ikke har hørt om stedet før) er et mekka for nørder i alle afskygninger. Det er Tintin og Mumitrolde og superhelte og manga i overflod. Nu er jeg langt fra i de seriøse nørders liga, men jeg blev alligevel opslugt af den store reol med graphic novels. Jeg fandt noget dragende ved denne hybridgenre, som kombinerer de kunstneriske tegninger med den seriøse, omfattende historiefortælling. Og det var sådan, jeg faldt over “Black Hole” af  Charles Burns. Uden at vide noget som helst om denne genre, jeg nu valgte at lade Burns introducere mig til, fandt jeg de realistiske men skræmmende billeder og den korte bagsidetekst som tegner til forstyrrende historie lokke mig ind. Jeg har stadig ikke besluttet, om jeg vil tilslutte mig gruppen af “lidt mere nørdede end alle de andre” endnu, eller om jeg bare skal holde mig til den rene tekst, jeg kender og forstår. Vi får se, hvad Burns gør ved mig.

Har du erfaringer med graphic novel-genren?

Apart from the large amounts of Beetle Bailey and Donald Duck comics I’ve read in my childhood, comics have never really done anything for me. I’m not enough of a Sheldon for that. That is until recently, when I visited the shop Faraos Cigarer in Copenhagen inner city, which (if you have not heard of the place before) is a mecca for nerds of all kinds. It’s an abundance of Tintin and Moomin and superheroes and manga. Now I am far from the serious nerds’ league, but I was still engulfed by the store’s large bookcase filled with graphic novels. I found something alluring about this hybrid genre that combines artistic drawings with serious, comprehensive storytelling. And that’s how I came across “Black Hole” by Charles Burns. Without knowing anything about this genre, I now chose to let Burns introduce me to, I found the realistic but frightening images and brief introduction, which accounts for a disturbing story, lure me in. I still have not decided whether I will join the group of “a little more geeky than everyone else” yet, or if I should just stick to the plain text, I know and understand. We’ll see what Burns does to me.

Do any of you guys have experience with the graphic novel genre?

   

5 kommentarer

  • Jeg har ikke særlig stor erfaring med graphic novels, men har læst et par stykker. Den sidste jeg læste var ‘Min fjerne bardomsby’ af Jiro Taniguchi. Jeg er egentlig ret glad for dette format, burde læse nogle flere. Den ser spændende ud den du har købt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke særlig stor erfaring med graphic novels, men har læst nogle stykker. Den seneste jeg læse var ‘Min fjerne barndomsby’ af Jiro Taniguchi, som var rigtig fin. Jeg kan faktisk utroligt godt lide dette format, burde læse nogle flere 🙂 Den du har købt ser virkelig interessant ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bookroom

      Hehe, så har du alligevel mere erfaring end jeg 😉 “Min Fjerne Barndomsby” ser også rigtig fin ud, baseret på hvad jeg lige kunne finde! Kan være jeg skal prøve den også så. Jeg synes også det interessante ved graphic novels er muligheden for så vidt forskellige udtryk i tegnestil. Black Hole er meget underholdende, og jeg kan vildt godt lide det kunstneriske udtryk, men nu er jeg ved at være igennem, og jeg må også sige, at den ikke er for sarte sjæle! 🙂 det er en interessant men bizar historie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hov, kom jeg lige til at sende samme besked to gange?! Ups…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Losing my Harry Potter virginity #2: The Chamber of Secrets