Bookroom: A welcome

English version below

Jeg var lidt af en skoletræt teenageskid i gymmertiden, og til min store fortrydelse forsømte jeg at læse en god del af vores danskpensum (apologies til min dygtige og inspirerende dansklærer). Jeg missede derfor ud på en del af de lækre tekster, vi arbejde med gennem de tre år. Blandt andet derfor har jeg de seneste år fyldt min reol med værker som ’Niels Klims underjordiske rejse’, ’Dekameron’, ’Poes samlede værker’, lidt Aidt her og lidt Kafka der. For interessen er der faktisk – og har egentlig altid været det – engagementet har bare lacket lidt.

Pointen er, at jeg har læst mig igennem lidt forskelligt nu, og ved bøgernes slut føler jeg altid en trang til, på god gammeldags gymnasiefacon, at nedskrible lidt tanker, meninger og refleksioner. Mest af alt med det formål selv at blive helt klar over, hvad jeg egentlig syntes om det, jeg læste. Så det vil jeg gøre nu. Her. Den oprindelige blog, Happyjules, har været rimelig forvirret, handlet om lidt af det hele og samtidig ikke rigtig om noget, og så har den ligget i dvale siden i sommers. Så nu kan det være, den har fået noget at leve for. Og så med nyt navn, der går med temaet.

Her kommer ikke til at foregå bogsnobberi Smagsdommerne-style. Man må tage litterære værker for hvad de er, og jeg er mest af alt nysgerrig. Popkrimier er popkrimier, børnebøger er børnebøger og klassikere er klassikere. No judgment. Jeg vil bare forstå, hvad all the fuss is about, når SM-erotik bliver all-time bestsellere, når bestemte værker stadig bliver genoptrykt med uendelige nye omslag og forord, eller når bøger forbydes i den halve verden (på tredje forsøg er det endnu ikke lykkes mig at komme gennem ’De Sataniske Vers’). Så hvis jeg kan lide Jussi Adler-Olsen, så kan jeg lide Jussi Adler-Olsen. Det siger jeg ikke, jeg kan, jeg har ikke læst hans bøger. Jeg siger bare, at jeg skriver om kogebøger og Anders And-striber, hvis de kan pirre min nysgerrighed. Og så skal man være meget velkommen til at læse med, hvis nogen skulle have det ligesådan.

Så hvad kommer der til at ske? Bøgerne bliver omdrejningspunktet, og filmatiseringer kommer til at snige sig ind. Der bliver ikke noget med at holde sig til en anmeldelsesform (så seriøst kan jeg slet heller ikke tage mig selv alligevel). There will be spoilers. Sikkert endda i hvert eneste indlæg. Jeg nægter at skrive udenom afsløringer, så må man holde sig væk. Og så kommer der højest sandsynligt til at ligge engelske oversættelser et sted i indlæggene.

Det her er Bookroom. Og hvilket bedre sted at starte end ved de seneste års no. 1 go to husmorpornotrilogi? “Really?”, tænker man. Yes. Forklaring følger…

---

In high school I was somewhat of a sick of school teenage brat, and to my great regret I neglected reading a good deal of our Danish curriculum texts (apologies to my competent and inspirational Danish teacher). I therefore missed out on some of those exquisite texts we worked with through the three years. That is, among other things, the reason I have these last years filled up my shelves with works such as ’Niels Klims underjordiske rejse, ’Decameron’, ’Poe’s collected works’, some Aidt here and some Kafka there. Cause the interest I have – and have, as a matter of fact, always had – the commitment has just lacked a bit.

My point is that I’ve read through some things now, and at the end of the books I always feel an urge to, in that old high school fashion, scribble down my thoughts, opinions and reflections. Mostly with the purpose of figuring out, what I really thought of the read myself. So that is what I’ll do. Here. The original blog, Happyjules, has been pretty much all over the place, dealt with some of everything and at the same time not really anything, and also it’s been silent since last summer. So now, hopefully, it has gotten something to live for. And that with a new name that goes with the theme.

There will be no book snobbery Smagsdommerne-style. Literary works must be taken for what they are and most of all I am curious. Pop crime novels are pop crime novels, children’s books are children’s books and classics are classics. No judgment. I only want to understand what all the fuss is about, when SM-erotica becomes all-time bestsellers, when certain works still are reprinted with endless new covers and forewords, or when books are banned in half the world (at my third attempt I still haven’t succeeded in getting through ’The Satanic Verses’). So if I like Jussi Adler-Olsen, I like Jussi Adler-Olsen. I’m not saying I do, I haven’t read his books. I’m only saying that I will write about cookbooks or Donald Duck comic strips if they pique my curiosity. And so you will be very welcome to read along if you feel the same way.

So what is gonna go down on here? The books will be the focal point and film adaptations are gonna sneak in too. There will be no sticking to some review form (I can in no way take myself that seriously anyway). There will be spoilers. Probably even in every entry. I refuse to write around them, so otherwise you’ll just have to stay away. Also there’ll probably be an English translation for each entry somewhere as well.

This is Bookroom. And what better place to start than with these last years’ no. 1 go to hausfrau porn trilogy? “Really?”, one might think. Yes. Explanation shall come…